Colnago cykler
Colnago er et af de mest kendte italienske cykelmærker i verden, og Colnago cykler og er sammen med Bianchi, Wilier og Pinarello de italienske racercykler, man oftest støder på på de danske landeveje. Colnago blev grundlagt af Ernesto Colnago i 1954 i byen Cambiago tæt på Milano. Ernesto Colnagos egen karriere som cykelrytter blev stoppet i 1951 af et voldsomt styrt, hvor han brækkede benet. I stedet åbnede Colnago sin første cykelbutik på 25kvm på Via Garibaldi nr. 10 i Cambiago.
I 1954 byggedes den første Colnago cykel, og Ernesto Colnago blev ansat som cykelmekaniker for Nivea-holdet i 1955, hvor han blandt andet samlede den cykel, som Fiorenzio Magni vandt Giro d’Italia på det år.
I 1962 skiftede Colnago til Molteni-teamet, hvor han senere blev mekaniker for legendariske Eddy Merckx.
I 1970 blev Colnagos logo skabt. VM-regnbuen kombinerede med spar es-ikonet, der både skal symbolisere forårets blomster, der blomstrer i San Remo, og samtidig Ernesto Colnagos mål om at være et es inden for cykelsporten.
Op gennem 1970erne og 1980erne fejrede Colnago cykler store triumfer, båret frem af store navne som Giovanbattista Baronchelli, Giuseppe Saronni og Joop Zoetemelk. Sidstnævnte blev en højst uventet verdensmester i landevejscykling i 1985 på en Colnago.
I 1990erne blev succesfulde for Colnago. Man blev sponsor for de italienske storhold Ariostea og Mapai, og sejrene kom i hus i en lind strøm. Moreno Argentin og Rolf Sørensen kørte for Ariostea, mens ryttere som Johan Museeuw, Andrea Tafi, Franco Ballerini, Michele Bartoli, Abraham Olano, Fernando Escartin og Tony Rominger tørnede ud for Mapai i den periode – alle på Colnago cykler. Og så er der naturligvis den største rytter i 2020erne, Tadej Pogacar, der har vundet tonsvis af sejre på Colnago cykler. Så det er store navne, der forbindes med Colnagos racercykler og været med til at sikre Colnago en plads i cykelhistorien.
I 2020 solgte Ernesto Colnago sin andel i firmaet til Chimera Investment LLC i De Forenede Arabiske Emirater, hvilket i mange feinschmeckeres øjne går en del ud over brandets “coolness”.
Colnago cykler i carbon
Colnago var frem til 1980erne kendt for deres stål-rammer i høj kvalitet, men man har aldrig været bange for at eksperimentere, når det gjaldt cykler. I 1987 lavede Colnago den første racercykel-prototype i carbon. Man så straks fordelene ved carbon/kulfiber stel, og i 1989 – året for Colnagos 35 års jubilæum – kom den første Colnago carbon-racercykel, Colnago C35. C35eren med det buede overrør er siden blevet både beundret og forsøgt kopieret af mange.
I dag laver Colnago cykler fortrinsvist i carbon, men man har dog stadig en aluminiums-ramme og stål ramme i racercykel-sortimentet.
Colnago CX Zero – en fryd for øjet!
Colnago racercykel-modeller
Colnago fremstiller racercykler i flere prislejer, men Colnagos racercykler hører til i den dyre ende. Vælger man fx. en ramme med samme gear-gruppe fra Canyon cykler eller Focus cykler, kan man få en racercykel 5.000-6.000 kr. billigere. Endda med bedre gear og hjul! Som altid når man har med high-end cykelmærker som Colnago og fx. Pinarello, Specialized eller Cannondale at gøre, gør man klogt i at overveje, om man vil betale ekstra for “mærkevaren”, eller om man vil sikre sig mest muligt udstyr for pengene.
Læs eventuelt mere om dette i vores guide Værd at vide når du skal købe en racercykel.
Her på Cykelogi.dk er vi naturligvis kæmpe-fans af Colnago – det er italiensk lir og klasse, når det er allerbedst.
Colnagos racercykler er inddelt i kategorierne Racing, Endurance, og Classic.
Colnagos Racing-serie hedder C, og hver gang en ny model lanceres får den et tal beregnet ud fra året, hvor Colnago blev grundlagt (1954). Dvs. en Colnago C68 (stort billede øverst på siden) er fra 2022 (2022 minus 1954). Colnagos entre-level racer-serie hedder V. V-racerne er billigere end C-serien, men de er absolut og en fryd for øjet.