Fuji cykler
Fuji er oprindeligt en japansk cykelfabrikant, der stammer helt tilbage fra 1899. Både navnet Fuji og logoet er inspireret af Fuji-bjerget nær Tokyo. Fuji-bjerget anses traditionelt set som et japansk symbol på styrke og udholdenhed. Det gik godt for Fuji, og i slutningen af 1920erne var Fuji det mest populære cykelmærke i Japan. I 1950erne introduceredes Fuji på det amerikanske marked, hvor man i bl.a. Sears & Roebuck solgte re-brandede cykler til amerikanerne.
I 1971 blev selskabet Fuji America oprettet, og branded Fuji blev kendt i USA. Op gennem 1970erne, hvor cykelsporten begyndte at blomstre i USA, blev Fuji cykler lovprist for deres design og kvalitet.
I 1980erne løb Fuji dog ind i problemer. Kursen på japanske Yen steg, og dermed også produktionsomkostningerne – sammenlignet med flere af konkurrenterne, der havde flyttet til billigere produktionssteder som fx. Taiwan. Da Fuji i begyndelsen af 1990erne også flyttede produktionen til Taiwan, gjorde den lavere dollarkurs, at prisen på Fuji cykler fortsat var højere end konkurrenternes. Samtidig blev det et problem, at amerikanske cykel-kunder ikke anså Fujis Taiwan-cykler som værende lige så gode som de japanske modeller – og salget faldt til følge.
Fuji Altamira 2.0
Selvom Fuji allerede i 1990erne begyndte at designe nye modeller og tage nye og moderne materialer i brug, var det for sent – og selskaberne bag Fuji gik konkurs et efter et. Herefter, i 1998, overtog det amerikanske selskab Advanced Sports Fuji-brandet, men siden hen er størstedelen af selskabets aktier solgt til investeringsfirmaer i Taiwan. Fuji ejes i dag af det amerikansk/taiwanesiske selskab og drives fra Philadelphia i Pennsylvania, USA, hvorfra også distributionen i USA håndteres. Fuji cykler fremstilles i Taichung i Taiwan, hvor også eksempelvis Cannondale cykler produceres, samt i Kina og i Polen. I oversigten over cykelmærker er Fuji placeret under Japan, men på baggrund af ovenstående kunne man sagtens argumentere fro at Fuji både er amerikansk og Taiwanesisk.
En oversigt over Fuji cykler – modeller
Fuji SL
Denne serie af racercykler fra Fuji er designet til at give rytteren en høj ydeevne og et letvægtsdesign. Modellerne i denne serie er lavet af kulfiber, hvilket giver en stiv og holdbar ramme, der giver en fremragende kraftoverførsel.
Fuji Gran Fondo
Dette er en serie af racercykler, der er designet til langdistancecykling og komfort. Gran Fondo-serien har en mere opretstående siddestilling end mange andre racercykler, hvilket giver en mere behagelig køreoplevelse på lange ture.
Fuji Roubaix
Denne serie af racercykler fra Fuji er designet til at give en blød og behagelig køreoplevelse på ujævne veje. Roubaix-serien har en unik teknologi kaldet “IsoSpeed”, der hjælper med at absorbere vibrationer og stød fra vejen.
Fuji Transonic
Dette er en serie af racercykler, der er designet til at være aerodynamiske og hurtige. Transonic-serien er designet med en særlig kulfiberform, der hjælper med at reducere luftmodstanden og øge hastigheden.
Fuji Altamira
Denne serie af racercykler er designet til at være letvægtige og hurtige. Altamira-serien har en kulfiberramme, der hjælper med at reducere vægten og øge hastigheden.