Tyske cykelmærker

Tyske cykelmærker begyndte for alvor at placere sig på landkortet i 1990erne, hvor cykelsporten voksede sig stor i landet. Det legendariske Telecom-hold fra de år var uden tvivl med til at øge interessen for sporten med deres store præstationer fra midten af 1990erne. Bjarne Riis’ Tour de France-sejr i 1996 blev fulgt op af Jan Ullrichs sejr i 1997, hvor den stærke tyske blev den første og indtil nu eneste tyske vinder af Tour’en. Ullrich opnåede desuden 5 andenpladser i verdens største cykelløb, og formåede også at komme helt til tops i Vuelta a Espana. Ullrichs tyske holdkammerat på Telekom, sprinteren Eric Zabel, kørte sig også til et hav af sejre i de år. Bl.a. vandt han den grønne point trøje i Tour’en 6 år i træk fra 1996 til 2001.

Det må et eller andet sted have ærgret de tyske racercykelproducenter, at flagskibet Telecom, som det udstillingsvindue overfor den stigende mængde cykelinteresserede i Tyskland holdet var, at dets stjerner kørte på italienske Pinarello cykler.

I 1990erne så flere tyske cykelmærker dagens lys. Ghost-Bikes, Stevens, Cube og Focus grundlagdes i de år. De blev anerkendt for deres fokus på kvalitet og value-for-money. Prismæssigt set kunne de sagtens konkurrere med de dyre italienske cykelmærker. Også Canyon og Corratec begyndte i disse år at sende racercykler på markedet.

Skåret over én kam kan man ofte få tyskproducerede racercykler med samme udstyr og komponenter til en billigere penge end på de italienske eller amerikanske cykler. Og kombinationen af god kvalitet og overkommelig pris gør, at de tyske racercykler er populære i Danmark. Canyon er et af de tyske cykelmærker, der har haft stor succes med at sælge deres cykler direkte til forbrugeren fra deres egen særdeles velkonstruerede og indbydende hjemmeside. Rose og Radon følger samme strategi – med priser der ligger markant lavere, end Cube og Focus sælges til i butikkerne.