Lombardiet Rundt
La classica delle foglie morte – “De faldende blades klassiker”
Lombardiet Rundt – Giro di Lombardia – har været afholdt siden 1905. De to første år hed løbet Milano-Milano, men i 1907 skiftede det navn til Lombardiet Rundt. Løbet køres om efteråret og kaldes også La classica delle foglie morte – “De faldende blades klassiker”. Løbet er årets sidste store klassiker i Europa, og det var i mange år sæsonens sidste store opgave for de professionelle cykelryttere og sidste chance for at hente point til World Cup’en. Lombardiet Rundt er en af de fem “Monument-klassikere” og derfor en af cykelsæsonens vigtigste én-dags-løb.
Løbet er det eneste af “Monument-klassikerne”, der køres om efteråret, og eftersom vinderen tildeles 100 point på UCIs verdensrangliste, har det stor prestige at vinde her.
Ruten i Lombardiet Rundt
Ruten i Lombardiet Rundt ændres år for år. Milano, Bergamo, Monza, Sesto San Giovanni og Varese og Como har alle været brugt som start- eller målbyer. Como-søen er dog et mere eller mindre fast element og et ikon for løbet. Det samme er den skrappe Ghisallo-stigning og det lille Madonna del Ghisallo-kapel, der ligger i 754 meter over havets overflade. Madonna del Ghisallo er skytshelgen for “lokale rejsende” og blev af Pave Pius XII i 1949 gjort til skytshelgen for cykelryttere og cyklister.
Kapellet indeholder et lille cykelmuseum med fotografier og affekter fra cykelsporten. Eksempelvis findes her resterne af den cykel, som Fabio Casartelli styrtede på i Tour de France i 1995 og mistede livet.
I kirken brænder en evig flamme for cykelsportens faldne helte.
Ruten i Lombardiet Rundt går forbi Kapellet Madonna del Ghisallo, der er cykelryttere skytsengel.
Vindere i Lombardiet Rundt
Italienerne har domineret på hjemmebanen i Lombardiet Rundt, ligesom de har gjort det i søsterløbet Milano-San Remo. Fausto Coppi har som den eneste formået at vinde løbet fem gange. Kun to ikke-italienere har formået at vinde Lombardiet Rundt 3 gange, nemlig irlænderen Sean Kelly og franskmanden Henri Pélissier, men flere af de store italienske stjerner har triumferet 3 gange i løbet. Costante Girardengo og Alfredo Binda sad godt og grundigt på løbet i 1920erne. Da Girardengo vandt i 1921, året efter Pélissiers sidste triumf, blev det startskuddet til en enestående italiensk dominans. 30 år skulle der gå, før en ikke-italiener vandt løbet. Det blev den franske super-stjerne Louison Bobet, der brød den italienske dominans i 1951. I perioden tog Gino Bartali tre sejre, og Fausto Coppi fire i træk, fra 1946 til 1949. Også i Lombardiet Rundt udspillede den evige rivalisering mellem Coppi og Bartali sig mellem de to – tidens største stjerner.
Lombardiet Rundt i 1970erne
Italierne er fortsat med at spille hovedroller i Lombardiet Rundt gennem tiden. I 1970erne, hvor én-dags-løbene generelt blev domineret af belgierne, formåede Franco Bitossi, Felice Gimondi, Gianbattista Baronchelli og Francesco Moser (med to sejre) at sætte et solidt italiensk stempel på løbet – selvom Eddy Merckx og Roger de Vlaeminck tog trofæet til Belgien to gange hver i det årti.
1980erne og 1990erne
1980erne og 1990erne var knap så gode årtier for de italienske ryttere. Godt nok sejrede Giuseppe Saronni og Moreno Argentin i 1980erne, og Baronchelli tog sin anden sejr i 1986, ni år efter hans første triumf i løbet, men andre ryttere bød sig til. Bernard Hinault sejrede i 1979 og i 1984, og Sean Kelly opnåede tre sejre, den seneste i 1991. De schweiziske ryttere trådte frem på scenen, ført an af Tony Rominger med to sejre. Pascal Richard og Oscar Camenzind bragte hver en sejr med hjem til Schweiz i 1990erne. Camenzind der tog sejren i 1998, hvor han kort forinden samme år havde vundet VM i landevejscykling. Gianni Faresin, Andrea Tafi og Mirko Celestino forsvarede dog de italienske farver med sejre i dette årti.
2001 og frem
Endelig en dansker øverst på podiet
Efter årtusindskiftet var det derimod tid til en massiv italiensk dominans igen. Danilo Di Luca sejrede i 2001, Michele Bartoli og Paolo Bettini vandt 2 gange hver, og Damiano Cunego tog tre sejre, den seneste i 2008.
Cunego kæmpede således for sin fjerde sejr, men han blev hårdt presset i de kommende år af den belgiske super-stjerne Philippe Gilbert, der efter sejre i 2009 og 2010 stræbte imod at blive den blot tredje ikke-italiener med 3 sejre i Lombardiet Rundt. I 2012 og 2013 stod Joaquin Rodriguez øverst på sejrsskamlen, men det lykkedes ikke for nogen af de to at få den tredje sejr. Tadej Pogacar, der vandt i både 2021 og 2022, har dog stadig chancen for at få tre sejre.
I 2020 lykkedes det endelig at få en dansker øverst på podiet, da Jakob Fuglsang tog sejren det år.
