VM i Landevejscykling
VM i landevejscykling afvikles hvert år. Verdensmesterskaberne består af et klassisk cykelløb med samlet start (linjeløb) og en enkeltstart. Begge discipliner afvikles også for kvinder samt for mænd under 23 år. Hvor rytterne i cykelsæsonens store klassiker-løb og etapeløb stiller op for deres respektive firmahold, stiller rytterne til start for deres hjemland. De enkelte hold udtages af landstræneren.
VM i landevejscykling – sådan begyndte det
Det første verdensmesterskab i cykling var kun for amatører. Det blev kørt i København i 1921 og havde svenskeren Gunnar Sköld som vinder. Det første VM for professionelle blev kørt i 1927 på Nürburgring i Tyskland. Løbet blev en triumf for italieneren Alfredo Binda (billedet), en af største stjerner i 20erne og 30erne. Binda vandt VM i landevejscykling hele tre gange, en bedrift der endnu ikke er overgået. Verdensmesterskabet for amatører blev kørt sideløbende med de professionelles løb frem til 1995, hvorefter man afskaffede amatør-løbet.
Hollænderen Danny Nelissen blev dermed den sidste amatør-verdensmester. Amatørløbet er i stedet erstattet af U23-rytternes løb.
Alfredo Binda vandt det første verdensmesterskab i landevejscykling for professionelle.
Danskerne og VM i landevejscykling
Før Danny Nelissen lukkede og slukkede VM for amatører, har flere danskere markeret sig i amatørernes linjeløb gennem tiden. Henry Hansen sejrede i 1931 på hjemmebane i København og føjede således VM-guldmedaljen til sine to guldmedaljer fra OL i 1928 i Amsterdam. I 1969 vandt Leif Mortensen i Zolder i Belgien, og da han året efter stillede op i de professionelles løb, blev det til en flot sølv-medalje. Leif Mortensens sejr blev fulgt op året efter i 1970 af Jørgen Schmidt, men der skulle så gå hele 24 år, før Alex Pedersen i 1994 blev den 4. danske amatørverdensmester i landevejsløb.
Danske cykelryttere har klaret sig væsentlig bedre ved cykelrytternes Amatør-VM end hos de professionelle, hvor vi indtil nu kun har haft én rytter øverst på sejrsskamlen. Mads Pedersen overraskede alt og alle, da han efter 260 km kørte først over målstregen i Harrogate i England slog Matteo Trentin og Stefan Küng i spurten. Før Mads Pedersens sejr i 2019, har vi også været tæt på et par gange. Førnævnte Leif Mortensens sølvmedalje fra 1970 i Leicester var første gang en dansker kom i top-3 hos de professionelle. Da VM i landevejscykling for tredje gang blev afholdt på Nürburgring, blev Jørgen Marcussen nummer tre efter vinderen Gerrie Knetemann og den forsvarende verdensmester Francesco Moser.
Der skulle gå næsten tyve år fra Jørgen Marcussens bronzemedalje til næste gang, en dansker kunne bestige podiet til VM i landevejscykling. Bo Hamburger, en af 90ernes mest toneangivende danske ryttere, fik en sølvmedalje i 1997 i San Sebastián efter Laurent Brochard. I Varese i 2008 trådte Matti Breschel sig til en bronze medalje efter de to italienere Alessandro Ballan og Damian Cunego.
I 2010 blev Breschel nummer to ved VM i Melbourne. Her blev han slået på stregen af norske Thor Hushovd.
Det lykkedes noget overraskende for Mads Pedersen at blive den første danske verdensmester for professionelle i 2019, da han sejrede i Yorkshire foran Matteo Trentin og Stefan Küng.
I 2021 blev Michael Valgreen nummer 3 efter Julian Alaphilippe og Dylan van Baarle.
VM i landevejsløb på dansk grund
Det vakte naturligvis jubel i danske cykelkredse, da det blev offentliggjort, at VM i landevejscykling 2011 skulle afholdes på dansk grund for første gang i 55 år. Men Danmark har af flere omgange lagt veje til VM.
I 1930erne var København VM-vært ved hele to lejligheder, i 1931 hvor Learco Guerra fra Italien løb med sejren, og i 1937 hvor hollænderen Eloi Meulenberg vandt.
I 1949 vandt den belgiske klassiker-specialist Rik Van Steenbergen (billedet) sit første VM i landevejscykling i København og bl.a. henviste Fausto Coppi til tredjepladsen. Belgieren havde lagt an til karrierens foreløbigt største sejr ved at vinde Flandern Rundt i 1944 og 1946, Paris-Roubaix i 1948 og Flèche Wallone i foråret 1949.
Da VM-karavanen vendte tilbage til de danske landeveje i 1956 i Ballerup, betød det også tilbagevenden til sejrsskamlens øverste trin for Rik Van Steenbergen. Her besejrede han landsmanden Rik van Looy, der senere selv gik hen og dominerede verdensmesterskaberne i landevejscykling i den kommende periode, og på otte år vandt to VM-guldmedaljer og to VM-sølvmedaljer i linjeløb.
Rik Van Steenbergen vandt sit første VM i landevejscykling i 1949 i København.
Cykelsportens VM-legender
Året efter han blev verdensmester på dansk grund, lykkedes det Rik Van Steenbergen at tangere Alfredo Bindas rekord for tre VM-titler, da han foran hjemmepublikummet i Waregem i Belgien spurtbesejrede den stærke franskmand Louison Bobet. Binda og Van Steenbergen måtte i 1974 sande, at de måtte dele rekorden med 60ernes og 70ernes, ja, hvis ikke hele cykelhistoriens, største navn, Eddy Merckx, da denne sikrede sig sin 3. VM-titel i Montreal foran franskmanden Raymond Poulidor. Men mon ikke de var lidt forberedte på, at det kunne ske? Merckx vandt mere end hvert fjerde af de løb, han stillede op i det år.
Til gengæld gik der 30 år, før en fjerde rytter kunne skrive sig ind i VM-historien som tredobbelt verdensmester.
Spanieren Óscar Freire (billedet) vandt sin tredje VM-titel i 2004 – endda i Bindas hjemland, Italien.
Rik Van Steenbergen vandt sit første VM i landevejscykling i 1949 i København.
VMs ruter
Generelt er VM-ruterne kendetegnet ved at være lange. Faktisk skal vi helt tilbage til Louison Bobets sejr i Solingen i Vesttyskland i 1957 for at finde en rute på under 250 km.
Interessant med danske øjne er det, at VM-historiens længste rute var den 297 km lange rute ved VM i København i 1937. Her sejrede som nævnt Éloi Meulenberg fra Belgien.
VM i København/Rudersdal 2011
Da VM atter kom til Danmark i september 2011, var det med et linjeløb i Rudersdal ved Gl. Holte. VM-ruten 2011 var en rundstrækning på 14 km, der kørtes omkring Geels Bakke på Kongevejen. Rundstrækningen skulle køres 17 gange, og rytterne kom til den efter 28 km fra starten i København Centrum. Sammenlagt skulle der tilbagelægges 266 km.
Undervejs på rundstrækningen kom rytterne op ad den for danske forhold stejle stigning på Søllerød Slotsvej op mod Søllerød Slot. Herefter gik turen ad Attemosevej og Egebækvej, til højre ad Rundforbivej og til Skodsborgsvej, inden man atter ramte Kongevejen.
Ruten var uden alvorlige stigninger, og det gjorde den til guf for sprinterne. Vinderen blev storfavoritten Mark Cavendish, der i spurten slog australieren Matthew Goss. På tredjepladsen kom tyske Andre Greipel, der slog schweizeren Fabian Cancellara med få centimeter og sikrede sig bronzemedaljen.