Vuelta a Espana
Spanien Rundt
Inspireret af den store bevågenhed som Tour de France og Giro d’Italia havde givet de dagblade, der organiserede dem i deres respektive hjemlande, besluttede den spanske bladudgiver Juan Pujol at organisere et etapeløb på spansk grund.
Det første Vuelta a España blev afviklet i 1935, og de 50 deltagere skulle tilbagelægge i alt 3411 km over 14 etaper – i gennemsnit 240 km pr. etape.
Siden 1955 er Vueltaen blevet afholdt hvert år, og i 1995 blev løbet flyttet fra foråret til slut-august/september, muligvis for at man ikke skulle konkurrere med Giroen. Løbet bruges af mange ryttere som forberedelse til VM, der afholdes i slut-september/oktober.
Vuelta a España afsluttes som regel i Madrid, men man kommer rundt i store dele af Spanien under de tre uger, løbet varer.
Skiftende trøjer
Førertrøjen i Vuelta a España har skiftet udseende en del gange igennem årene. Til det første løb i 1935 var førertrøjen orange. I 1941 gjorde man den hvid, men året efter blev den orange igen. Fra 1945 til 1950 var den hvid med en rød stribe. Da løbet relanceredes efter 4 års pause i 1955 var trøjen gul som førertrøjen i Tour de France. Bortset fra 1977 hvor den atter var orange, forblev førertrøjen gul frem til 1998, hvor trøjen fik en gylden farve. Fra 2010 er førertrøjen blevet rød.
Førertrøjen i bjergkonkurrencen er hvid med prikker (i 2023 er prikkerne blå), mens pointkonkurrencen førende rytter kører i en grøn trøje som i Tour de France. Ungdomstrøjen er – også som i Tour’en – hvid.
Vuelta a España – den spæde start
Der gik som nævnt 20 år fra starten i 1935 før Vuelta a España blev en årlig begivenhed. I tiden før 1955 oplevede man mange år, hvor løbet ikke afholdtes. Den Spanske Borgerkrig og de to verdenskrige kom i vejen, og løbet led under organisatoriske vanskeligheder, der resulterede i fire års pause fra 1951 til 1955. Feltet blev gradvist mere og mere internationalt år for år, og med dette steg interessen for løbet udenfor Spanien, hvilket gjorde det muligt at tiltrække sportens store navne. I 1962 deltog en af tidens helt store, Jacques Anquetil, for første gang. Anquetil havde slået sit navn fast som tidens altdominerende etapeløbsrytter med sin Tour de France-sejr i 1957, og vundet Giroen i 1960. I 1962 vandt han sin tredje Tour-sejr, men han gennemførte ikke Vuelta det år. Men Anquetil vendte tilbage året efter, i 1963, hvor han vandt løbet, og blev den første rytter til at vinde alle de tre store etapeløb. Anquetils evige rival, Raymond Poulidor, ofte kaldt den evige toer, vandt sin eneste Grand Tour i Vueltaen i 1964.
Vueltaen får vokseværk
Fra slut-60erne til starten af 80erne så Vuelta a España mange af tidens store stjerner øverst på sejrsskamlen. I 1968 vandt italieneren Felice Gimondi Vueltaen og gjorde således Anquetil kunsten at vinde alle tre grand tours efter. Året efter føjede franskmanden Roger Pingeon en Vuelta-titel til sin Tour de France-titel fra 1967, og Eddy Merckx (1973) og hans store spanske rivaler Luis Ocaña (1970) og José Manuel Fuente (2 sejre, 1972 og 1974) triumferede også i disse år.
I slutningen af 70erne blev det til sejre til stjerneryttere som Freddy Maertens, der i 1977 vandt Vueltaen og hele 13 etaper undervejs, og Joop Zoetemelk, der med sin Vuelta-sejr i 1979 tog tilløb til Tour-sejren i 1980.
1978 blev året, hvor Bernard Hinault trådte ind på cykelscenen som etapeløbsrytter. Året før havde han vundet et par store forårsklassikere, men 1978 gav ham sejre i både Vuelta a España og Tour de France. Da han gentog Vuelta-sejren i 1983, blev han den foreløbig eneste rytter, der har vundet alle de tre store etapeløb mere en én gang.
I slutningen af firserne lykkedes det også for den spanske stjerne Pedro Delgado at erobre to Vuelta-titler.
Vuelta a España i 1990erne
Start-halvfemserne blev domineret af schweizeren Tony Rominger, der som den første vandt løbet tre gange – endda 3 år på stribe som den eneste nogensinde – fra ’92 til ’94. Romingers landsmand, Alex Zülle, vandt to gange, i 1996 og 1997, og på den måde syntes Vuelta a España at være etapeløbet, der gav plads til ryttere, der stod i skyggen af Miguel Indurain i Tour de France i den periode. Også Abraham Olano og Jan Ullrich endte øverst på podiet i slutningen af halvfemserne.
00erne i Vueltaen
Fra 2000 til 2005 herskede de spanske ryttere i Vuelta a España. Roberto Heras vandt tre sejre (2000, 2003 og 2004) som blot den anden rytter i historien. Heras’ landsmænd Ángel Casero og Aitor González sikrede den spanske dominans i første halvdelen af 00erne. Så flyttede titlen østpå i en periode: Denis Menchov sejrede i 2005 og 2007, mens Alexandre Vinokourov vandt i 2006. Alberto Contador blev i 2008 den 5. rytter i cykelhistorien til at vinde alle 3 grand tours – som den første spanier.
2010erne i Vueltaen
I 2010erne fortsatte Vuelta a España med at være præget af intense dueller og nye ryttere, der trådte frem på den internationale scene. Vincenzo Nibali vandt løbet i 2010, hvilket gjorde ham til en af de få, der har vundet alle tre Grand Tours. Juan José Cobo sikrede spansk sejr i 2011, mens briten Chris Froome dominerede løbet med sejre i 2011 (andenplads bag Cobo, senere tildelt) og 2017. Joaquin Rodríguez, en anden stærk spansk rytter, kom tæt på flere gange, men måtte nøjes med podieplaceringer. I løbets sidste del af årtiet satte unge stjerner som Primož Roglič deres præg, og Roglič sejrede i både 2019 og 2020, hvilket pegede frem mod en ny æra i Vueltaens historie.
2020erne i Vueltaen
Vuelta a España i 2020erne har været præget af nye navne, selvom Primož Roglič fortsatte sin imponerende stime med sin tredje sejr på stribe i 2020, hvilket gjorde ham til en af de mest vindende ryttere i Vueltaens historie. Herefter trådte belgiske Remco Evenepoel ind på scenen. I 2023 tog amerikaneren Sepp Kuss en overraskende sejr efter en bemærkelsesværdig holdindsats fra Jumbo-Visma, der sikrede dem podiepladser til både Vingegaard og Roglič. Jumbo-Visma cementerede i det hele taget sin dominans i denne periode og blev det første hold til at vinde alle tre Grand Tours i samme sæson, hvilket understreger 20ernes stærke konkurrence og høje niveau i Vuelta a España.
