De Tre Store Etapeløb i cykelsport
Tour de France, Vuelta a España & Giro d’Italia
I løbet af et kalenderår er der en lang række etapeløb af forskellig længde, varighed og hårdhed verden over. De tre store etapeløb inden for cykelsport kaldes Les Grand Tours. En Grand Tour er noget af det mest prestigefyldte cykelløb for en cykelrytter at vinde – ja, endda bare at deltage i. Flere cykelryttere og cykelhold planlægger deres sæson efter at få succes i et af de tre store etapeløb – og en sejr er ensbetydende med en sikker plads i historiebøgerne blandt cykelsportens største navne.
Etapeløb
Et etapeløb er et cykelløb, der er opdelt i flere enkeltstående cykelløb. Den samlede vinder er den rytter, der gennemfører alle etaper i sammenlagt kortest tid. Hver enkelt etape afvikles som et almindeligt cykelløb, og etapevinderen hyldes efter etapen ligesom den førende rytter.
Grand Tours
De tre store etapeløb i cykelsport
De tre store etapeløb, Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España, adskiller sig fra de øvrige på grund af deres længde og varighed. Over tre uger kæmper rytterne sig gennem varierende landskaber. De tre store etapeløb giver langt flere point på UCIs World Cup-rangliste end årets øvrige etapeløb Tour de France-vinderen tildeles 200 World Cup-point, mens vinderen af Giro d’Italia og Vuelta a España får 170. Til sammenligning får vinderen af et af de øvrige 11 pointgivende etapeløb (fx. Schweiz Rundt eller Paris-Nice) 100 point. Dette er naturligvis også medvirkende til, at de tre etapeløb er de mest prestigefyldte og vigtigste i løbet af en sæson.
De enkelte etaper kan desuden være enkeltstartsetaper, hvor rytterne kører en-og-og på en kortere rute end sædvanligt. Der holdes ofte også en holdtidskørsel, hvor de enkelte hold kører alene.
Holdene, der deltager, er firmahold, og de hold, der har UCI Licens, er forpligtede til at stille til start. Derudover inviteres gerne et par ekstra hold, som arrangørerne gerne vil have med. I Tour de France inviteres eksempelvis gerne 4 franske hold med – for at vise de franske farver. Holdene stiller til start med 8-9 ryttere.
Eddy Merckx er den rytter, der har vundet flest Grand Tours, nemlig 11 i alt: 5x Tour de France, 5x Giro d’Italia og 1 Vuelta.
Hvem har vundet alle tre Grand Tours?
Hvilke ryttere har formået at vinde alle de tre store etapeløb: Tour de France, Vuelta a España & Giro d’Italia?
Kun otte mandlige ryttere i cykelsportens historie har formået at vinde alle tre Grand Tours – Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España – i løbet af deres karriere. Det er en af de sjældneste bedrifter i sporten, fordi det kræver, at man er i topform til tre forskellige treugers etapeløb, ofte over flere sæsoner.
De otte ryttere er (i den rækkefølge, de opnåede bedriften):
- Jacques Anquetil (Frankrig) – den første til at gøre det, i 1963-1964
- Felice Gimondi (Italien) – 1965-1968
- Eddy Merckx (Belgien) – 1968-1973
- Bernard Hinault (Frankrig) – 1978-1983
- Alberto Contador (Spanien) – 2007-2012
- Chris Froome (Storbritannien) – 2011-2018
- Vincenzo Nibali (Italien) – 2010-2016
- Jonas Vingegaard (Danmark) – 2022-2026
Hvem har flest sejre i alle tre Grand Tours tilsammen?
| Rytter | Tour de France | Giro d’Italia | Vuelta a España | Total |
|---|---|---|---|---|
| Eddy Merckx | 5 | 5 | 1 | 11 |
| Bernard Hinault | 5 | 3 | 2 | 10 |
| Jacques Anquetil | 5 | 3 | 1 | 8 |
| Alberto Contador | 2 | 2 | 3 | 7 |
| Chris Froome | 4 | 1 | 2 | 7 |
| Felice Gimondi | 1 | 3 | 1 | 5 |
| Jonas Vingegaard | 2 | 1 | 1 | 4 |
| Vincenzo Nibali | 1 | 2 | 1 | 4 |
Eddy Merckx er naturligvis stadig den mest vindende rytter i cykelhistorien med 11 Grand Tour-sejre: fem i både Tour de France (1969-1972, 1974) og Giro d’Italia (1968, 1970, 1972-1974), samt en enkelt Vuelta-sejr i 1973. Merckx blev dermed den tredje rytter nogensinde til at fuldføre alle tre løb, efter Anquetil og Gimondi.
Bernard Hinault følger med 10 sejre: fem i Tour de France (1978-1979, 1981-1982, 1985), tre i Giro d’Italia og to i Vuelta a España. Han var den første rytter, der vandt hvert af de tre løb mindst to gange.
Jacques Anquetil var den første til at fuldføre “den lille cirkel”, som bedriften ofte kaldes, med sin Vuelta-sejr i 1963 – dengang stadig en mindre prestigefyldt begivenhed end i dag. Han vandt fem Tour de France (1957, 1961-1964) og to Giro d’Italia.
Alberto Contador ville have haft ni sejre – tre i hvert løb – hvis han ikke var blevet frakendt sin Tour-sejr fra 2010 og sin Giro-sejr fra 2011 efter en dopingsag.
Chris Froome fuldførte sit sæt i 2018, da han vandt Giro d’Italia oven på sejre i Tour de France (2013, 2015-2017) og Vuelta a España (2011 tildelt retroaktivt, samt 2017). Han var den seneste rytter til at fuldføre bedriften, indtil Vingegaard gjorde det i 2026.
Felice Gimondi var italiener og vandt størstedelen af sine sejre på hjemmebane i Giro d’Italia (tre gange mellem 1967 og 1976), men vandt også Tour de France som blot 22-årig i 1965 og Vuelta a España i 1968.
Vincenzo Nibali fuldførte sit sæt med Tour de France-sejren i 2014, efter Vuelta-sejr i 2010 og to Giro-sejre (2013 og 2016).
Jonas Vingegaard er den seneste og eneste aktive rytter på listen. Danskeren vandt Tour de France i 2022 og 2023, tilføjede sin første Vuelta-titel i 2025, og fuldførte sættet med sejr i Giro d’Italia i maj 2026 – hvilket gjorde ham til den ottende rytter i historien til at vinde alle tre Grand Tours, og den første siden Froome i 2018.
Andre relevante facts
Miguel Indurain, den femdobbelte spanske Tour-vinder, står ikke på listen. Han vandt Giro d’Italia to gange (1992-1993), men vandt aldrig i hjemlandet ved Vuelta a España, selvom han sluttede på podiet flere gange.
Fausto Coppi og Gino Bartali, to af cykelsportens store legender, når heller ikke listen, da Vuelta a España ikke var en del af deres primære fokus i deres aktive år.
Ingen rytter har nogensinde vundet alle tre Grand Tours i samme kalenderår. Det anses generelt for at være fysiologisk urealistisk at holde topformen gennem tre treugers etapeløb på under et år.
Tadej Pogačar mangler fortsat en Vuelta-sejr for at komme på listen, på trods af fem Tour-titler og en Giro-sejr.
Konkurrencer og trøjer i et cykel-etapeløb
Den samlede konkurrence i et etapeløb kaldes Klassement’et, og at vinde den konkurrence er naturligvis det største. For at en rytter kan gøre sig håb om at vinde klassementet, skal han være stærk i både enkeltstartsdisciplinen og i bjergene, der er de to vigtigste elementer i forhold til det samlede klassement. Det er nemlig her, man potentielt kan tabe og vinde meget tid i forhold til konkurrenterne. Det er dog bestemt ikke alle hold, der råder over en såkaldt klassement-rytter. Heldigvis indgår der også en del mindre konkurrencer i løbet, udover naturligvis de enkelte etaper, så der er flere muligheder for at vælge en bestemt taktik at køre efter og konkurrere i de konkurrencer, hvor man mener at ens ryttere kan gøre en forskel.
Undervejs i et etapeløb iklædes de førende rytter i en bestemt farve trøje, der repræsenterer i de enkelte konkurrencer.
Førertrøjen
Førertrøjen i et etapeløb bæres af den rytter, der fører løbet sammenlagt – altså den rytter der har brugt mindst tid på alle etaperne samlet set. Rytterne, der normalt klarer sig godt i klassementet, er ryttere, der er stærke på enkeltstarterne, men samtidig er i stand til at komme godt over bjergene uden at sætte for meget tid til. Det er samtidig ryttere, der er robuste nok til at klare de tre hårde uger med (næsten) daglige hårde strabadser uden at have for mange off-days. Typiske klassement-ryttere er Bernard Hinault, Laurent Fignon, Miguel Indurain, Lance Armstrong, Jan Ullrich – og naturligvis Alberto Contador. Man kunne også nævne Eddy Merckx, men han vandt jo også alt andet, han stillede op i.
Bjergtrøjen
Klatrenes konkurrence
Bjergtrøjen bæres af den rytter, der har opnået flest point på de stigninger, der indgår i bjergkonkurrencen. Det er typisk de små, lette ryttere, der dyster i bjergkonkurrencen – ryttere som Frederico Bahamontes, Lucien Van Impe, og i nyere tid Marco Pantani, Richard Virenque og danske Michael Rasmussen.
Pointtrøjen
Sprinternes konkurrence
Pointtrøjen er sprinternes konkurrence. Pointkonkurrencen afvikles på de flade etaper, og der gives point for indlagte spurter undervejs på etapen, men der gives naturligvis langt flere point til etapevinderen. Rytterne i denne konkurrence er gerne de store, stærke sprintere, der til gengæld er aldeles chanceløse på bjergetaperne, hvor de simpelthen er for tunge til at kunne følge med de lette bjergryttere. blandt store sprinterekan nævnes Mario Cippolini, Alessandro Pettachi og Mark Cavendish.
Ungdomstrøjen
For ryttere under 26
Ungdomstrøjen bæres af klassements bedst placerede rytter under 26 år i Tour de France og under 25 i Giro d’Italia. Andy Schleck har vundet Ungdomskonkurrencerne i Tour de France 3 gange, 2008, 2009 og 2010, og i Giro d’Italia i 2008
