Cykelrute Værløse – Lynge

Denne cykelrute starter ved parkeringspladsen på Frederiksborgvej i Værløse. Parkeringspladsen er et meget brugt mødested for mountainbikere og løbere. Ruten er ca. 62 km. Ruten går gennem Værløse, langs Værløse Golfklub, og Christianhøjsvej (inde i skoven) er den første af de gode stigninger på ruten. Turen er planlagt således, at man rammer flere af områedets mange gode stigninger den rigtige vej (altså opad).

Sløjfen langs Buresø er lavet for at inkludere den seje stigning på Klokkekildevej, og få Gulbjergvej. Tyren på Lyngevej er rutens sidste hårde stigning. Det er altså 4 ret hårde stigninger – efter danske forhold, naturligvis.

Turen går derefter gennem Lynge og slår et sving forbi Uvelse, inden turen går tilbage til Værløse via Farum.

Turen tilbage til Frederiksborgvej går gennem Frederiksdal og Bagsværd.

Download cykelruten til GPS (GPX-format)
Åbn cykelrute og rutevejledning (Google Maps)

Details
Cykelrute Værløse - Lynge