Gear-justering – racercykel

Gear-justering på en racercykel behøver ikke at være en stor opgave. Her på siden finder du en række nyttige instruktionsvideoer, så du nemt kan kaste dig over justering af racer-gear.

Justering af bagskifter til racercykel

Her følger en lille guide til, hvordan du justerer bagskifteren på din racercykel. Se eventuelt også demonstrationsvideoen nedenfor.

Der findes to små skruer på bagskifteren. Den ene (High Limit-skruen) sørger for, at gearskifteren ikke skfter forbi det højeste gear på bagskifteren (det mindste tandhjul). Den anden (Low Limit) sørger for, at gearskifteren ikke skifter længere det laveste gear (det største tandhjul) . Hvis en skrue er for løs, vil kæden falde af. Hvis en skrue er for stram, vil det ikke være muligt at skifte gearet.
Hvor skruerne er placeret varierer fra gear-type til gear-type.

1. Find “High Limit”-skruen. Det er skruen, der begrænser, hvor langt bagskifteren kan flytte det højeste gear ud. Skru den indtil du ikke længere kan skifte til højeste gear. Sæt skifteren i højeste gear. Mens du drejer pedalerne rundt, skru skruen indtil det er mulgt at skifte til det højeste gear igen. Skift mellem højeste gear og det anden-mindste gear (næststørste tandhjul) flere gange, mens du løsner skruen lidt mere, lige indtil bagskifteren skifter gnidningsfrit.

2. Spænd Low Limit-skruen -den der er beregnet til at begrænse det laveste gear – indtil du ikke længere kan skifte til det første gear. Gentag processen fra 1) for skruen. Løsn skruen indtil gearet kan skifte gnidningsfrit fra det andet-største tandhjul til det største tandhjul.

Bemærk: Der findes en tredje skrue på bagskifteren på en racercykel. Dette er “b” skruen eller “kædeafstandsjusterings”-skruen. Den er der, hvor bagskifteren sidder fast på bøjlen og faktisk skubber bagskifteren tilbage for at holde den fra at komme i berøring med kassetten. Alt, du skal gøre, er blot at skifte kæden til det største gear, og derefter justere skrue til den lige akkurat holder bagskifteren fra at komme i kontakt med kassetten.

Justering af forskifter til racercykel

At justere forskifter på din cykel er relativt enkelt. Du kan følge nedenstående vedledning trin for trin, men du kan også se demonstrationsvideoen.

1) Sørg for at forskifter-bøjlen er parallel med det største af de forreste tandhjul og over kun går fri af tandhjulet med kun omkring tre millimeter.

2) Skift bagskifteren til det mindste tandhjul, og stram dernæst forskifterens højeste-gear-skrue, indtil du ikke længere kan skifte til det store forreste tandhjul. Løsn derpå skruen, mens du drejer pedalerne, og prøv skifteren indtil gearet skifter rent hver gang.

3) Gentag denne procedure for at skifte ned til det mindste forreste tandhjul, men denne gang skal bagskifteren være i lavt gear.

4) Tjek alle kombinationer af forreste og bagerste gearvalg. Du kan være nødt til at gå på kompromis med justeringerne lidt for at få et ren gearskifte mellem alle gear.