Cykeltrøjer
Cykeltrøjer fås i alverdens farver og design, og det er det stykke cykeltøj, der er mest iøjnefaldende. Kører man racercykel, er de ikke til at komme uden om, og selvom de de fleste i ikke-cykelrytteres øjne er tudegrimme, er det altså bedre stil at køre med dem end med fx. en almindelig t-shirt. Desuden er deres kropsnære design konstrueret til at give så lidt vindmodstand som muligt. Cykeltrøjer fås med korte eller lange ærmer. Hvis du kun vil investere i cykeltrøjer med korte ærmer, kan du i stedet købe løse ærmer og sagtens bruge dem, når det er koldt.
Der er fire elementer, der er vigtige i forhold til cykeltrøjer:
- Ryglommer
- Materiale
- Farver
- Lynlås
Cykeltrøjer
Hvad er værd at vide?
Ryglommer er uundværlige, i det cykelbukser ikke har lommer. Cykeltrøjer har som oftest to eller tre lommer på ryggen. Man bør ikke gå ikke gå ned på lommer, da der skal være plads til en ekstra slange og dækjern og måske lidt andet værktøj og en energibar. Et godt tip er at købe en cykeltrøje med mindst én lomme med lynlås. Disse er gode til nøgler og Dankort.
Materialet er forskelligt fra cykeltrøje til cykeltrøje. Her er det godt at vælge et materiale, der tillader huden at ånde og komme af med sveden, så man ikke begynder at fryse. Det er også muligt at købe cykeltrøjer i windbreaker-stof, hvilket er rart på de kolde vinterture.
Farven på cykeltrøjer er naturligvis først og fremmest et spørgsmål om stil og smag. Skal man tænke praktisk, kan man dog overveje at vælge trøjer i stærke, lyse farver, hvis man kører om vinteren eller henunder aften, da man således er nemmere at få øje på.
Mode og stil spiller naturligvis også ind. Er man i tvivl om, hvilke cykeltrøjer der anses for at være tjekkede, kan man altid vælge en sort eller en hvid, så går man ikke helt galt i byen. Det er muligt at købe cykeltrøjer fra de professionelle cykelhold – se fx ProBikeKits udvalg – men vær opmærksom på, at de forpligter. Man skal helst kunne træde en del watt i en prof-cykeltrøje, hvis andre cykelryttere ikke skal rynke brynene en smule.
Lynlås findes på størstedelen af alle cykeltrøjer. Valget står ofte mellem kort lynlås i halsen, 3/4-lang lynlås eller hel-lynlås. Mest af alt er det nok smag og behag, omend en 3/4-lang eller hel-lynlås er rar at have, når det er varmt, og man vil have noget ekstra udluftning.
Se udvalget af cykeltrøjer hos:
cykelshoppen.dk | CykelExperten.dk | FriBikeShop.dk | ES16.dk
Cykeltrøjer – lommer bagpå er et absolut must
De bedste cykeltrøjer
Hvilke cykeltrøjer er de bedste? Spørgsmålet er nok mest et spørgsmål om smag. Der er utallige mærker at vælge imellem, men vi har samlet en række af de bedste cykeltrøjer her. Som ved alt andet cykelgrej er der naturligvis stor forskel på prisen, når det gælder cykeltrøjer. Vores generelle holdning er dog, at cykelbukserne er langt mere vigtige end trøjerne, så vi vil generelt anbefale at investere mere i cykelbukserne end i trøjen.
AGU
Sponsor for flere World Tour-hold. Kan købes online hos: Cykelpartner.dk
Castelli
God kvalitet fra Italien med det velkendte skorpion-logo. Kan købes online her i England her: Tweekscycles.com men også i Danmark hos CykelExperten.dk
Endura
Endura har fremstillet cykeltøj i mere end 30 år. Deres udvalg er bredt, både når det gælder farvevalg, kvalitet og ikke mindst pris, hvor man fremstiller cykeltrøjer i alle prislejer. Endura forhandles i flere onlinebutikker i Danmark, bl.a. Cykelpartner.dk og CykelExperten.dk
Pissei
Italiensk lir, bestemt. Pissei er tøjsponsor for UAE-holdet på World Tour’en og laver udstyr, der generelt tager sig godt ud. Pissei-cykeltrøjer kan købes online hos CykelExperten.dk
Alé
Italienske Alé er tøjsponsor for flere hold på World Tour’en og har eksisteret i mere end 10 år. Alé-cykeltrøjer kan købes online hos CykelExperten.dk | CykelPartner.dk
Assos
Assos er et virkelig dyrt schweizisk mærke. Læs mere om Assos cykeltøj her.
Kan købes online hos:
CykelExperten.dk
Rapha
Rapha er sponsor for World Tour-holdet EF Education. De har hovedkvarter i London men har flere fysiske butikker (bl.a. i København), hvor man kan kombinere sit indkøb med en god oplevelse.
Gore Wear
Gammelt, hæderkronet amerikansk mærke der har høstet priser inden for cykeltøj ad flere omgange.
Giordana
Giordana er endnu en italiensk cykeltrøjefabrikant, der kendt for god kvalitet for pengene. Giordana er tøjsponsor for World-Tou-holdet Astana. De er generelt billigere end deres ovennævnte landsmænd fra Rapha og Pissei, men man går sjældent galt i byen med Giordana, hvis man vil have kvalitet uden at spendere en formue. Kan købes online hos Cykelpartner.dk
Rogelli
Il Biondo
Den tidligere stjernerytter Rolf Sørensen står bag cykeltøjmærket Il Biondo, så det er vi nødt til at nævne. Kan købes online hos Cykelpartner.dk
ES16
ES16 er en dansk cykeltøjproducent med hovedsæde i Højbjerg. Udover et bredt sortiment i alt inden for cykeltøj tilbyder ES16 også Teamtøj. Check ES16s egen hjemmeside