Men hvornår er det egentlig lygtetid?
Mange af os har sikkert lært, at vi bare skal tage et kig på gadelygterne: Er de slukkede, behøver du ikke lys på cyklen, men er de tændte, skal cykellygterne også tændes. Men i virkeligheden er det ikke gadelygterne, der afgør, om der skal lys på cyklen eller ej – det er derimod solen, du skal kigge på. Reglen er nemlig, at cykellygterne skal være tændte fra solnedgang til solopgang, eller hvis der er dårlig sigtbarhed.
Men det kan være svært at vurdere, hvornår der er henholdsvis solnedgang og solopgang – især i en mørk tid, hvor det ofte føles, som om der aldrig rigtig bliver lyst udenfor. Derfor har Cykelexperten udarbejdet en hjemmeside, der hurtigt fortæller dig, om det er lygtetid eller ej. Med et enkelt klik kan du undgå forvirring, dumme bøder og i værste fald ulykker.
Se om det er lygtetid og læs flere gode tips og tricks her: https://erdetlygtetid.dk/