Når du skal i gang med at cykle, er der naturligvis en lang liste af cykeludstyr, som du kan anskaffe. Udover at du naturligvis skal ud og købe cykeltøj, er der en del udstyr, du er nødt til at have. Men det er naturligvis ikke alt, du behøver at have allerede fra starten af. Her på siden kan du finde en oversigt over det vigtigste udstyr, som det er godt at have styr på fra starten.

Hvis du ved, hvad du vil have, er der ofte penge at spare ved at handle over internettet – fx. hos Chain Reaction Cycles eller Evans Cycles i England. De har gode priser, et stort udvalg og sender billigt til Danmark. Prøv eventuelt også Wiggle.co.uk, en tredje stor engelsk online-cykelshop.

I Tyskland findes der også flere store webshops (f.x. Boc24.de, Toma-Versand.com og Raddiscount.de), og her er der også ofte penge at spare.

Skal du ud og købe en racercykel, kan finde gode råd i denne artikel: “Værd at vide når du skal købe en racercykel

 

Cykelsko

CykelskoCykelsko er vigtige, da en racercykel i langt de fleste tilfælde er forsynet med pedaler, der har klamper, således at skoen sidder fast på pedalen under kørslen. Det er vigtigt at vælge en sko, der passer, og sikre at skoen kan bruges til det pedalsystem, man ønsker. De fleste sko passer dog til de gængse pedalsystemer.
Se udvalget af cykelsko hos:

Wiggle.co.uk  |  Chain Reaction Cycles  |  Evans Cycles  |   Toma-Versand.com   |   Sportmaster.dk

 

Cykelhjelm

CykelhjelmeCykelhjelme findes i mange afskygninger og især prisklasser. I bund og grund er alle godkendte hjelme nogenlunde lige gode til deres primære formål, nemlig at beskytte hovedet. Det, man betaler ekstra for er vægten, hvor godt spændesystemet er, og hvor god luftventilationen i hjelmen er. Men vindmodstanden spiller faktisk også en rolle. Specialized har udført tests i deres vindtunnel og fundet ud af, at den tid, man kan vinde på hjelmens aerodynamiske evner, ikke er ubetydelig. Læs mere i blogindlægget Aerodynamik betyder alt.

Se udvalget af cykelhjelme hos:

Wiggle.co.uk  |  Chain Reaction Cycles  |  Evans Cycles  |  Toma-Versand.com

 

Med på cykelturen

Når du skal på cykeltur, er der et par ting, som du altid bør medbringe.

En vanddunk er rar at have med. Benyt enhver lejlighed til at få den fyldt op undervejs.
Solbriller er gode – de mindsker vind og (måske vigtigere) forhindrer insekter i øjnene.

Husk altid en cykelpumpe og dækjern (ej metal), samt en ekstra slange, hvis du skulle punktere. At skifte slange på en racercykel er nemt og hurtigt, da hjulene kan tages af med et snuptag. Eventuelt kan du tage den punkterede slange med hjem og lappe den der, så du kan bruge den flere gange.

Se udvalget af cykelpumper hos:

Wiggle.co.uk  |  Chain Reaction Cycles  |  Evans Cycles  |  Coolshop.dk

 

Ventiler til racercykler

Bemærk at der findes to udbredte ventil-systemer, nemlig Presta og Schrader, så pumpen og de slanger, du vælger, skal være kompatible.