Merida cykler fremstilles i Taiwan

Merida Reacto – topmodellen i Meridas racercykel-serie.

Merida har hovedsæde i Taiwan og er en af verdens største cykelproducenter. Merida cykler fås i alle prisniveauer. Merida blev grundlagt i 1972 – samme år som en anden stor taiwanesisk cykelproducent, nemlig Giant – og siden har Merida vokset sig stor. Merida er i dag Taiwans 15. største virksomhed, og man har forlængst udvidet forretningen til USA og Europa.

I 1990erne fremstillede Merida cykler til andre mærker, som fx Centurion. På baggrund af dette er Merida fortrinsvist kendt som masseproducent, og først i de senere år er man begyndt at satse på high-end racercykelmarkedet.

I 2001 købte Merida 19% af aktierne i Specialized efter sigende for 30 mio. dollars.

Merida cykler – racermodeller

Udover racercykler fremstiller Merida en lang række forskellige cykler, herunder mountainbikes, triathlon-cykler, bycykler mv. Merida racercykler er opdelt i 4 serier, som kan ses i oversigten nedenfor.

Flere danske cykelforretninger forhandler Merida, og det er også muligt at købe Merida cykler på nettet, fx. i Tyskland hos Raddiscount.de. Boc24.de, eller i England hos Tredz.co.uk hvor man formentlig kan spare penge.

 

Serie Ramme Beskrivelse
Reacto Carbon Meridas topramme, let genkendelig på den aerodynamiske saddelpind. Fås i alle opbygninger, fra Shimano Dura Ace Di2 på den dyreste model til Shimano 105 på den billigste.
Scultura Evo Carbon Scultura Evo fås lige som Reacto også fra modeller opbygget med Dura Ace Di2 ned til Shimano 105.
Race Lite Aluminium De to Lite serier er Meridas entry-level-serier, altså henvendt til nybegyndere i sporten. De fås monteret med Shimano Ultegra på de dyreste modeller og Shimano Sora eller andre tilsvarende lavpris-gear-grupper på de billigste.
Race Lite-seriens geometri er mere race-orienteret end Ride Lite-serien
Ride Lite Aluminium Ride Lite-serien har en geometri, der gør, at rytteren sidder mere oprejst end på de øvrige serier, og Ride Lite-serien er således henvendt til ryttere, der først og fremmest ser på komfort.