Look cykler

Look blev grundlagt i 1951 i Nevers i Frankrig. Oprindeligt var firmaet specialiseret i ski-bindinger, men i 1980erne begyndte Look at fremstille pedaler med kliksystem til cykler. Denne nye teknologi var baseret på skibindingerne pivot-system, hvor et sidelæns vrid udløser bindingen. Look-pedalerne blev verdenskendte i 1985, hvor Bernard Hinault vandt Tour de France  med dem, og blev den første som vandt med den type bindinger (resten af feltet brugte stadig de klassiske toe-clips. De første Look cykler så dagens lys i midten af 1980erne. Igen var det en Tour de France-sejr, der åbnede folks øjne for Look racercykler. Greg Lemond vandt Touren i 1986 på en Look KG86, der var en af de første carbonrammer.

I begyndelsen af 1990erne kom Looks første helstøbte (monocoque) carbonramme. I dag fremstiller Look udelukkende racercykler i carbon/kulfiber, og Look cykler hører generelt til i den dyre ende af skalaen.

Look cykler – racermodeller

Udvalgte

Look 695

Look 695 er den tidligere topmodel inden for Look cykler. Den kommer i 2 versioner, en “almindelig” og en SR (“Super Rigid”)-version, som er designet til professionelle. Begge er kombatible med Shimanos og Campagnolos elektroniske gear-grupper, og afhængig af, hvilke hjul man vælger, kan vægten komme helt ned på 6,27 kg!

I 2013 lancerede man Look 695 Aerolight. Det er den Look racer, som det franske Cofidis-hold cykler på. Modellen indeholder en række ret fine features, så som indbygget batteriholder til elektroniske gear og integrerede bremser.

Deres batteri-løsning til de elektroniske gear-grupper er ganske elegant, hvad enten der er tale om Shimanos Di2-gear eller Campagnolos EPS-gear. Har man Shimanos elektroniske Di2 gear, er batteriet placeret i den integrerede saddelpind, mens det er placeret under flaskeholder, hvis man benytter Campagnolos elektroniske EPS-gear. Begge løsninger er væsentlig pænere end den udvendige placering på rammen eller bag på saddelpinden, som man også ser.

Meningen med at putte så mange elementer ind i selve rammen er naturligvis at mindske vindmodstanden, men man må sige, at en af “bivirkningerne” så sandelig er en racercykel, der fremstår en enormt enkel og “ren” i designet.

Look påstår, at man har måtte forsyne Look 695 Aerolight med ballast for at nå over den UCIs minimumsvægt på 6,8 kg.

Look 695 racercykel

Look 695 Aerolight

Look racercykel med integrerede bremser

Integrerede bremser – en ret lækker detalje

Look 675

Look 675 er en af Looks nemmest genkendelige cykler på grund af den integrerede frempind.

Meningen med den integrerede frempind skulle være øget stivhed, men man bør nok være ret forsigtig med at kaste sig over en racer med integreret frempind, før man er helt sikker på, hvordan den skal indstilles. Der er nemlig meget begrænsede muligheder for at justere styret, og dermed også ens positur på cyklen, hvis man har integreret frempind.

En anden vigtig ting at pointere er, at bliver frempind eller styret beskadiget, er man nødt til at udskifte det hele, hvilket i sagens natur er dyrere. Man må dog indrømme, at den integrerede frempind er med til at gøre Look 675 til en flot racercykel. Med de rigtige hjul kommer vægten ned på 6,9kg.

Look cykler - Look 675 - med integreret frempind

Look 675 – med integreret frempind

Look 566

Look 566 er designet til ryttere, der ønsker en mere oprejst positur på cyklen. Den er også den billigste af Looks racercykler, og den kombination gør, at Look 566 nok er den, der appellerer mest til motionister. Overrøret er mere slopet, og kronrøret er højere. Vægten ligger på ca. 8kg.

Look cykler - Look 566

Look 675 – med integreret frempind

Look 785 Huez

Look 785 Huez er en topmoderne racercykel, der er bygget med en kulfiber-ramme. Cyklen er designet til at være både let og stiv, hvilket giver optimal ydeevne på stejle stigninger og hurtige nedkørsler.

Look 765 Optimum

Look 765 Optimum er en alsidig racercykel, der er bygget med en kulfiber-ramme og er designet til at være komfortabel og stabil på lange ture. Cyklen har en let geometri og bruger Looks teknologi for vibrationsdæmpning til at reducere stød og vibrationer.

Look 795 Blade RS

Look 95 Blade RS er en topmoderne racercykel, der er bygget med en kulfiber-ramme og en aerodynamisk design. Cyklen har en let geometri og er designet til at være ekstremt hurtig på fladt terræn.

Look 765 Disc

Look 765 Disc er ligeledes bygget med en kulfiber-ramme, og har – som navnet antyder – skivebremser. Cyklen er designet til at være komfortabel og stabil på lange ture og har en let geometri, der gør den let at håndtere.