Når man taler racercykler, kommer man ikke udenom Italien. Her er cykler mere set som sportsudstyr end transportmidler, og Italiernerne har en lang tradition for at bygge landevejscykler. Og så kan de noget med design. Det er lidt som med sportsvogne: der er bare noget over italienske racercykler.

De store, kendte italienske cykelmærker findes fortrinsvis i Norditalien, og det er her traditionerne for cykelsport er stærkest. Flere af de italienske cykelfabrikanter har en lang historie. Fabrikanter som Bianchi og Wilier blev grundlagt i henholdsvis 1885 og 1906 og har således over hundrede år på bagen. Ofte er fabrikanterne begyndt produktionen i en lille, lokal butik og har vokset sig store og verdensberømte.

Kort over Norditalien - hjemsted for langt de fleste italienske cykelmærker

Kort over Norditalien – hjemsted for langt de fleste italienske cykelmærker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Milano – cykelsportens italienske hovedstad

Der er næppe nogen by, der kan prale af at huse flere store cykelfabrikanter end Milano. Og mange vil mene, at byen er central for cykelsporten. Det var her, Edoardo Bianchi åbnede sit første værksted i 1885 på Via Nirone 7 og grundlagde Bianchi, der i dag er verdens ældste eksisterende cykelfabrikant og samtidig et af de mest kendte cykelmærker i verden. Læs mere om Bianchi cykler.

Siden Bianchi er flere cykelfabrikanter skudt op i og omkring Milano. Et af dem er Casati, der åbnede i 1920. Milani Cycles åbnede i 1927 i Varese lidt uden for Milano. Navnet har ikke noget med “Milano” at gøre som sådan. Det var navnet på stifteren, Natale Milani. I slutningen af 1940erne og op i 1950erne kom senere legendariske rammebyggere som Cino Cinelli, Ugo De Rosa og Ernesto Colnago frem.

Bianchi-brandet fik et boost af Fausto Coppi, der via sine fantastiske præstationer på Bianchi-cykler udødeliggjorde brandet op gennem 1950erne. Bianchi blev således et ikon i den epoke, der  senere er blevet kaldt italiensk cykelsports guldalder – personificeret ved rivaliseringen mellem Coppi og hans evige rival, Gino Bartali.

Nyere fabrikanter er kommet til siden. I 1964 startede Italo og Paul Guerciotti med at bygge cykler i et værksted på 20kvm på Via Petrella i Milano, og i 1974 forlod den dygtige rammebygger Mario Rossin Colnago-fabrikken for at gå i kompagniskab med 4 andre og danne Rossin Bikes i den lille by Cavenago. I dag findes hovedkontoret dog i Cesena. I 1970erne blev De Rosa verdensberømte, da Eddy Merckx høstede mange store sejre på en De Rosa, da hans stærke hold, Molteni, var sponsoreret af De Rosa.

I Danmark er Bianchi det milanesiske cykelmærke, der ses oftest, i det de laver racercykler i alle prislejer. Kuota og Colnago ses også forholdsvis tit på de danske landeveje, og ind i mellem også De Rosa, men de øvrige milanesere er ret sjældne på vore breddegrader.

Oversigt over cykelfabrikanterne i Milano:

Milano Omegn - hjemsted for mange italienske cykelmærker

Milano og Omegn er hjemsted for en række ikoniske italienske cykelmærker