Basso cyklerNavnet Basso er de senere år blevet synonym med den italienske superstjerne, Ivan Basso. Men historien om cykelmærket Basso er en lidt anden. Da de tre Basso-brødre Marino, Renato og Alcide i 1977 blev enige om at starte en produktion af håndbyggede kvalitetscykler, var Basso-navnet allerede et stort navn inden for italiensk cykelsport.

Ingen af de tre brødre havde nok regnet med, at der samme år 260 km væk i Gallarate ville blive født en kommende cykelstjerne med samme efternavn. Men det er altså ikke Ivan Basso, der har lagt navn til de smukke Basso-cykler.

Marino Basso blev verdensmester i landevejscykling i 1972, og vandt 15 etaper i Giro d’Italia, 6 etaper i Tour de France og 6 etaper Vuelta a España i løbet af sin karriere. 2 år senere var lillebror Alcide i fuld gang med at bygge Basso-cyklerne i sit værksted, som i 1977 blev et officielt brand i den italienske cykelverdens absolutte top.

Basso cykler – modeller

Basso Bikes fører følgende modeller: 4 racemodeller i carbon (Basso Diamante, Basso Astra, Basso Laguna og Basso Loto) og 1 i aluminium (Basso Reef). Desuden en enkeltstarts/Triathlon-model (Basso Konos); en CykelCross-model i carbon (Fast Cross); og en bane-model i carbon (Basso Pista).

Ønsker man en klassisk stålramme i ægte retrostil, specialbygger Basso Bikes på særlig bestilling en af de mest berømte stålrammer på det internationale marked med navnet “Pogliaghi”. Alcide Basso overtog retten til at bygge Pogliaghi-rammer i midten af halvfemserne, efter at Sante Pogliaghi stoppede som producent på grund af fremskreden alder. Han havde indtil da specialbygget rammer til så kendte ryttere som Eddy Merckx, Patrick Sercu, Bernard Thevenet og en lang række af datidens store italienske ryttere.

Basso cykler er helt sikkert blandt de flotteste blandt italienske racercykelmærker. De importeres til Danmark af BikeEquipment Scandinavia. De kan også købes i Tyskland, bl.a. hos her hos Raddiscount.de.