Hvad består en gear-gruppe af?

Gear’ne er noget af det, man oftest nævner, når man taler racercykler. Men hvad består en gear-gruppe af?
En gear-gruppe til en racercykel består af flere dele. Man skal være opmærksom på, at ikke alle fabrikater er kompatible med hinanden, så man skal kigge sig godt for, hvad enten man vil opgradere sin gear-gruppe eller udskifte eventuelt slidte dele.

Se oversigt over hvor delene sidder på cyklen

Desuden er det værd at bemærke, at nogle af delene i en gear-gruppe er ret dyre at skifte. Det gælder især skiftegreb, kranksæt og bagskifter.

Læs også: Hvilke gear skal man vælge?

Hvad består en gear-gruppe af? Oversigt:

Skiftegreb

Shiters (STI)

Gear-gruppe-elementer: Skiftegreb (STI greb)

Shimano, Campagnolo og SRAM skifter gear på hver deres måde. Nogle mener, at SRAM har en fordel, når man skal sprinte, da det er nemt at skifte, mens man har hænderne i styrets bøjler. Nogle mener, at Shimano skifer mere glidende end SRAM, mens SRAM er mere kontante.

Alt i alt er det nok en smagssag, hvilket system man foretrækker. Noget af det man bør bide mærke i er, at man ikke uden videre kan kombinere dele fra forskellige producenter. De er ikke umiddelbart kompatible.

Kranksæt

Crank set

Gear-gruppe-elementer: Kranksæt

Kranksættet er vigtigt for kraftoverførslen og dermed for, hvor effektivt den energi, dine ben producerer, overføres til cyklen.

Producenterne arbejder konstant på at gøre krank-sættene stærkere, stivere og mere holdbare – og samtidig sørge for at de er så lette som muligt. Læs mere om kranksæt til racercykler

De tre store gear-gruppe-producenters high end kranksæt fås for 3 – 4.000 kr.

Forskifter

Front derailleur

Gear-gruppe-elementer: Forskifter

Forskifteren skifter kæden mellem de forreste tandhjul.

Når forskifterkablet er mest spændt, sidder kæden på den største klinge foran (ved pedalerne).

Det kan være en god idé at lade forskifteren stå på den lille klinge, når cyklen eksempelvis overvintrer, da kablet på den måde ikke står helt i spænd og derfor ikke trækkes slapt.

Bagskifter

Rear derailleur

Gear-gruppe elementer: bagskifter

Bagskifteren sørger for at skifte kæden mellem de bageste tandhjul.

Når cyklen skal overvintre, er det en god idé, at lade bagskifteren stå på de små tandhjul, da fjederen på den måde ikke belastes så meget – og derfor ikke slides så meget.

Klinger

Chain rings

Klinger

Klingerne sidder på kranksættet. De tungeste gear er på den store klinge, mens man skifter til den lille klinge for  at tilgå de lettere gear.

Det er også muligt at få cykler, der er monteret med 3 klinger foran -til  ekstra kraftige stigninger. De fleste vil dog mene, at tre klinger ikke er nødvendige i Danmark – og den tredje klinge kun vil være unødig ekstravægt.

Bonus-info: Bjarne Riis trynede efter sigende sine konkurrenter i Tour de France i 1996 på etapen til Hautacam ved at køre den skrappe stigning på den store klinge – og dermed udstråle enorm styrke.

Bremser

Brakes

Bremser

Bremserne sidder på for- og baghjul og virker ved, at to bremseklodser presses mod fælgen for at bringe cyklen til standsning. De kan også fås med skiver

Bundbeslag

Bottom Bracket

Bundbeslaget på en cykel forbinder kranksættet (kædesættet) med cyklen og lader kranksættet rotere frit. Den indeholder en spindel, som kranksættet fastgøres til, og de lejer, der tillader spindlen og kranksættet at rotere. Kæderne og pedalerne fastgøres til krumtappene. Bundbeslagets lejer passer inde i bundbeslagets skal, som forbinder sadelrøret, skrårøret og kædestræberne som en del af rammen.