Ruten starter på parkeringspladsen på Frederiksborgvej i Værløse, ca. 15 km fra København. Turen er 108 km lang og kan være hård, hvis vinden kommer fra vest. Men den byder på flot natur, skov og vand.

For at gøre turen mere interessant har vi valgt at lægge den over Ganløse, Lynge og Slagslunde, inden turen går mod Frederikssundsvej. En del af stykket fra Frederikssund til Frederiksværk er desværre uden cykelsti og egner sig bedst til et køre én og én. Til gengæld er der en ret god bakke på vejen.

I rundkørslen man rammer, når man kommer ad Hillerødvej, ligger en rigtig god grill-bar (Ritas), hvor man kan holde et velfortjent hvil og eventuelt en god frokost, inden man fortsætter op ad Helsingevej mod Helsinge.

Efter Helsinge går turen ad Gribskovvej ind mod Hillerød.

Hjemturen tager én forbi Farum i stedet for Kongevejen, som man naturligvis også kan vælge.

Download ruten til GPS (GPX-format)

Åbn cykelrute og rutevejledning (Google Maps)                      Retur til cykelruteoversigten

Download