Fausto Coppi har om nogen skrevet cykelhistorie

Gino Bartali (t.v) og Fausto Coppi (t.h) deler en vandflaske på vej op ad Col du Galibier i Tour de France 1952 – men hvem gav sin flaske til hvem?

Gennem tiden er cykelhistorien blevet præget af intense magtkampe. En af de mest legendariske rivaliseringer var mellem Fausto Coppi og Gino Bartali i 40erne og 50erne. Bartali, der var 5 år ældre end Coppi, var Italiens største navn i 1930erne, hvor han overtog den italienske cykeltrone fra den tidligere 5-dobbelte Giro-vinder og 3-dobbelte verdensmester, Alfredo Binda. Gino Bartali vandt Giro d’Italia i 1936 og 1937 og Tour de France i 1938. Ved alle tre lejligheder erobrede han tilmed bjergtrøjen.

I 1940 blev den 20-årige Fausto Coppi ansat på Bartalis hold som hjælperytter, men den rolle sprang han ud af på fornem vis i sin Giro d’Italia-debut det år. På 11. etape tog han den lyserøde førertrøje, og trods to etape-sejre senere i løbet, formåede Bartali aldrig at tage den tilbage. Det blev indledningen på en intens rivalisering, der varede, indtil Bartali trak sig tilbage i 1954, kun afbrudt af Anden Verdenskrig.

Under krigen

Anden Verdenskrig betød en pause for de to-hjulede dueller. Inden Coppi indrullerede i den italienske hær i 1943, nåede han at slå timerekorden i 1942 – en rekord der stod i 14 år indtil Jacques Anquetil slog den i 1956. Coppi gjorde tjeneste i Nordafrika i 1943, men han blev taget som krigsfange af englænderne i april 1943. Her sad han indtil sin frigivelse i 1945 – i øvrigt fængslet sammen med faren til et af 1990ernes store navne, Claudio Chiapucci.

Gino Bartali derimod udførte arbejde for Modstands-bevægelsen i Italien. På sin cykel iført en trøje med sit navn bragte han beskeder og dokumenter mellem de forskellige enheder i Modstandsbevægelsen. Hverken det fascistiske styre eller de tyske soldater vovede at anholde ham af frygt for befolkningens mishag. Bartali hjalp i 1943 jødiske flygtninge til De Schweiziske Alper. På sin cykel trak han en vogn med et hemmeligt rum og forklarede vagtposterne, han mødte, at vognen var et led i hans træning.
I 2010 kom det frem, at Bartali havde reddet en jødisk familie fra fascisterne ved at holde dem skjult i sin kælder under krigen.

 

Coppi vs. Bartali – Duellen fortsætter

Efter krigen fortsatte duellerne mellem de to, der, udover at have et særdeles køligt forhold selv, nærmest delte Italien i to, Coppisterne og Bartalisterne. Coppi var verdensmanden, der blev hyldet i nord, mens Bartali var helten i det rurale Syditalien.

1946 bød på sejre til Coppi i bl.a. Milano-San Remo og Lombardiet Rundt, mens Bartali tog sin tredje Giro-sejr og vandt Schweiz Rundt. I 1947 vandt han igen Schweiz Rundt og tog Milano-San Remo-titlen fra Coppi. Coppi vandt til gengæld Giroen, Lombardiet Rundt og det italienske mesterskab.

Bartali største triumf

I 1948 oplevede Bartali sin karrieres største triumf, da han vandt Tour de France for anden gang – 10 år efter sin første sejr i verdens største etapeløb. Undervejs havde han faktisk været ved at opgive, men en opringning fra den italienske premierminister fik ham til at fortsætte, og han vandt både det samlede klassement og bjergkonkurrencen. Coppi genvandt Lombardiet Rundt og fravistede Bartali dennes Milano-San Remo-titel. Coppi formåede desuden at vinde bjergkonkurrencen i Giroen det år, mens den samlede Giro-sejr gik til den såkaldte “tredje mand” i den italienske cykelsports guldalder, Fiorenzo Magni.

 

Coppi slår igen

1949 blev til gengæld Fausto Coppis jubelår. Han erobrede sejre i både Milano-San Remo og Lombardiet Rundt, men det var i etapeløbene det år, Coppi lyste op og cementerede sin status på toppen af cykelverdenens trone. Han vandt både sin tredje Giro og sit første Tour de France det år. Desuden vandt han bjergkonkurrencerne i begge etapeløb – og 3 etaper i hvert. Udover det vandt han også et par mindre løb, inklusive det italienske mesterskab.
Bartali måtte tage til takke med et sejre i mindre løb, samt Romandiet Rundt.

1950 og 1951 bød på magre år for de to ærkerivaler. Coppi fik førstepladser i Paris-Roubaix og Fleche Wallone i 1950 – på en Bianchi cykel – mens 1951 kun gav en enkelt etapesejr i Giroen og en i Tour’en. Bartali kunne fryde sig over at erobre Milano-San Remo-titlen tilbage igen i 1950.

I 1952 vandt Bartali et par mindre løb, men hans præstationer stod totalt i skyggen af Fausto Coppis. Han gentog bedriften fra 1949 og vandt både Giro d’Italia og Tour de France. I Giroen tog han desuden øverste trin på sejrsskamlen på 3 etaper, mens han vandt hele 4 etaper i Tour’en. Coppi tog bl.a. etapesejren på 11. etape til Galibier. Det ikoniske foto af de to ærkerivaler, der tilsyneladende har begravet stridsøksen, i direkte duelt op ad det grusomme bjerg deler en vandflaske (se øverst på siden), blev modtaget som et billede på det ultamitive sportmanship og den store gensidige respekt mellem to gentlemen. Men efterfølgende opstod der uenighed mellem dem om, hvem der havde delt sin flaske med hvem.

1953 bød kun på to sejre i mindre løb til Bartali, mens Coppi vandt sin femte Giro-titel og dermed tangerede Alfredo Bindas rekord på 5 sejre. (Senere har kun Eddy Merckx opnået 5 Giro-sejre). Coppi føjede desuden titlen som verdensmester til samlingen.

Bartali trak sig tilbage efter 1954-sæsonen, mens Coppi vandt en række løb frem til 1957. Han kørte løb helt frem til 1959. I december 1959 blev Coppi inviteret til Burkina Faso sammen med en række andre store cykelnavne, blandt andre Jacques Anquetil og Louison Bobet, for at deltage i et lokal løb. På en jagttur blev Coppi ramt af malaria og døde 2. januar 1960, bare 40 år gammel.

 

Cykelsportens guldalder

Italiensk cykelsports guldalder - Fiorenzo Magni, Gino Bartali og Fausto Coppi

Italiensk cykelsports guldalder: Fra venstre Fiorenzo Magni, Gino Bartali og Fausto Coppi

Fausto Coppi kaldes ikke for ingenting “Il campionissimo”. Det er formentlig kun Eddy Merckx’ glorværdige karriere, der kan tåle en sammenligning. Coppi er en af cykelhistoriens allerstørste legender, og hans bedrifter vil aldrig blive glemt.

Rivaliseringen mellem Fausto Coppi og Gino Bartali er en af de mest skelsættende i cykelsportens historie, og sammen med Fiorenzo Magni, “Den Tredje Mand”, skabte de to ærkerivaler den største periode for italiensk cykelsport gennem tiden – og deres mange dueller er nøglefaktorer i perioden, som ofte betegnes som cykelsportens guldalder.